Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIAN IENSERN R
formelig udvandring ned til fæstningen, og naar skibet endelig vist« sig, bid der et
rungonde, demonstrativt hurra fra alle de 17de mai-begeistrede struber.
Men naar sandheden skal siges, som den er. saa var det nok ikke ganske frit for,
at folk var adskillig ivrigere, naar (let gjaldt at se paa de nye vidundere, end naar
talen var om. at reise med dem. Ældre folk vilde nu i regelen slet ikke betro sin
person til dem; de betragtede disse »nymodens paafund med dyb mistillid; selv
do yngre havde ikke rigtig vænnet sig til dem endnu. Mange reiste ligesaa gjerne
med fragtemanden, saa var man da sikker paa at komme ordentlig frem. selv om
det gik lidt langsommere. Nogle timer for eller senere havde ingenting at betyde,
og desuden: hvis bare vinden var god. saa seilede man omtrent ligesaa hurtig, som
dampskibet gik. Egentlig hvad man kalder hurtiglobere. var jo datidens dampskibe
unegtelig ikke.
Og saa var der jo den hage ved dem. at de bare gik om sommeren. Farten
begynder i april maaned og vedvarer til oktober maaneds tidgang« heder det tilslut
i ilen redegjørelse, som er anført ovenfor. Den halve del af aaret maatte man
altsaa indrette sig. som om der slet ikke var dampskibe til i verden.
Saalænge fjorden endnu var aaben, var frugtemændene de eneste haner i
kurven; men længe varede det i regelen ikke, for ogsaa de maatte gaa i vinterkvarter.
Thi i midten eller slutningen af november begyndte isen at lægge sig, og
naar den forst havde lagt sig. saa blev den liggende helt til vaarsolen tog den, det
vil sige til midten eller slutningen af april. 1 tdle tüsse lange mørke maaneder var
Kristiania henvist til sig selv. fuldstændig afspærret fra sjøen som en stad inde i
landet og afstamgt fra enhver forbindelse med udenverdeneu undtagen den, som
slæden og den v nippe traver endnu holdt vedlige paa de snedækte landeveie.
Hvad tog den lille indespærrede hovedstad sig til i sit vinterlige fængsel?
Den gik i hi og sugede paa labben, akkurut som bjoriien. Det var en lidet
opmuntrende og yderst kjedsommelig tilværelse; men nød bryder alle love. Man havde
slet ingen ting at gribe til.
Det nye universitet var endnu altfor optaget af de förste skridts
vanskeligheder til at kunne yde noget kraftigt bidrag til byens indre liv. I 1828 udkom
deiet slags forer for Kristiania og omegn af C. R. Roosen; der er citater af
den paa flere steder i dette kapitel. Ogsaa om de primitive forhold ved universitetet
giver den meget oplysende meddelelser.
Under ’Videnskabelige indretninger nævner den f. eks. »et filologisk
seminarium. der er i fremskridende opkomst«, set anatomikammer, der endnu
savner mange præparater, og hvis udvidelse er paatænkt«, »et astronomisk
observatorium, der har et meget indskrænket lokale paa Aggershus fæstning«, og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
