- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
71

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

DEN NYBAGTE HOVEDSTAD OG UNIVERSITETSBY

• et kemisk laboratorium, livis udvidelse allerede er paa begyndt.. Det bele
er, som man ser, nærmest anvisninger pau fremtiden, eg de viser kun, hvor umuligt
det var i øieblikket, at fyldestgjore selv de aller beskedneste krav.

De offentlige samlinger stod akkurat paa samme trin som de »videnskabelige
indretninger . Saa smaat var det. bevendt med dem, at Roosen ikke tager i
betænkning at opføre som en samling, der fortjente at nævnes blandt de øvrige - en
samling af kaarter og 2de glober tilhørende kathedralskolen«. Saa langt ned maatte han
gaa; havde han stillet fordringerne høiere, var der slet ikke bleven nogen samling,
som var værd at nævne.

De offentlige forlystelser var det ligesaa tyndt bevendt med. Man havde
en yndet promenade rundt fæstningen, og man spadserede ogsaa gjerne i den botaniske
have og paa »Vor frelsere kirkegaard*. Om søndagen borte man paa vagtparaden,
og var det sommer, drog hele familjen efter middag ud pan landtur. Man tog
kaffe-kjedlen med, og saa slog man sig ned ude ved Kongshavn, oppe ved »Grotten- eller
andre steder, der laa ligesaa fjernt fra byens larm. Her nod mim saa kaffe og
natur i landlig ugenerthed.

Men om vinteren havde man ikke engang denne tarvelige adspredelse, og de,
som ikke kunde tage sig en slædefart udover til Sandviken, maatte pent blive hjemme
den lange sondageftermiddag. Dog glemmer ikke Roosen at notere blandt de
offentlige friluflslorlystelser, ut foruden slædefarter foregaar der ogsaa skoiteloben, naar
vinteren tilsteder dot«.

Saa havde man naturligvis literaturen at adsprede sig med hjemme i den
varme kakkelovnskrog: Maurits Hansens populære noveller, Bierregaards skuepil og
Henrik Wergelands ungdomsarbeider — stort mere var der ikke. Herman Foss er
iiabenmandet nok til at røbe fattigdommen, naar han i 1835 siger om den norske
literatur, at

•da det hele neppe kan
en god reol udfyld«,
in ur Welhaven og Wergeland
staa i don smniiiu hylde«.

Og naar det var saa smaat bevendt med literaturen, kan enhver omtrent
ta’iike sig til, hvorledes det stod til med kunsten. Kunstforeningen blev ikke dannet
før i I83ö, og forst i 1H42 kunde Nationalgalleriet aabne sin beskedne begyndelse
til en kunstsamling.

Det eneste, som smagte af bildende kunst, var tegneskolen. Den var bleven
oprettet i 1811), og i 1H22 havde den faaet det stolle navn Den kongelige
tegne-og kunstskole «. Dens opgave var for det förste »ved undervisning i tegning og

- 71 -

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0093.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free