- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
78

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KRISTIANIA OG KRISTIAN IENSERN R

udmærket onder do nye forhold, saa der var en stadig fremgang i velmagt baade pan
de materielle og de aandelige omraader.

Under disse omstændigheder følte man sig ikke længer tilfreds med den
provisoriske maade, man havde indrettet sig paa i den nye hovedstad og det
endnu langt fra afsluttede arbeide begyndte paa at give Kristiania et varigt og værdigt
præg som sæde for de nye institutioner. Som folge heraf reiste der sig i lobet af
et decennium eller vel saa det en næsten staselig række af offentlige bygninger i den
for saa tarvelig udstyrede by.

Pm» det kongelige slot, som man var begyndt at bygge allerede i 1823 og
som man i over 20 aar havde solet med, uden at komme nogen vei, blev der nu
endelig taget fat med kraft, og i 1848 var det færdigt. I 1851 kunde universitetet
sige farvel til den gamle kasse i Prinsensgade og flytte ind i sit vakre
bygningskompleks. Storthinget maatte derimod endnu i over et decennium blive, hvor det var.
I 18(50 var imidlertid ogsaa dets nye lokale færdigt. Saaledes havde da endelig baade
kongemagten og folkrepræsentationen faaet eget tag over hovedet.

Nu er turen kommen til regjeringen, formidleren mellem begge. Tomten
er valgt, de arkitektoniske planer bedømte, og inden det nye aarhundrede oprinder,
vil vel ogsaa en moderne regjeringsbygning have a Hust det provisoriske arrangement,
som trods alle ulemper har vedvaret lige til den dag idag.

I 1850 blev byens gamle kirke restaureret og fik ved den leilighed sit
nuværende taarn; men skjønt den blev overlæsset med gallerier, var den dog allerede
for liden, og en ny kirke. Trefoldighedskirken, blev paabegyndt paa Hammersborg.
Den blev færdig i 1858. Ogsaa den i nærheden liggende St. Olafs kirke, der
tilhorer den katholske menighed, er en bygning fra femtiuarene.

Samtidig byggedes ogsaa Eidsvoldsbanens stationsbygning, der nu liar maattet
vige plads for Østbauestationeus store bygninger, endvidere en vakker brandstation i
umiddelbar forbindelse med byens første ba/.arbygning. I omegnen reiste sig ogsaa
i lobet af femtiaarene flere smukke offentlige bygninger som lystslottet Oskarshal,
Gaustad og Bodsfængslet.

Hvad der dengang blev begyndt, er senere bleven fortsat. Hag universitetet
er der bleven opfort flere bygninger, der afgiver plads for samlinger og videnskabelige
indretninger, og endnu flere vil sandsynligvis blive bygget her i en ikke fjern fremtid;
kathedralskolen har forlængst faaet sit eget smukke lokale; det nve rigshospital er
bleven fuldendt og taget i bing; en ny fødselsstiftelse staar paa dagsordenen, den nye
centralstation for poliliet er baade bleven bygget og ombygget, det i arkitektonisk
henseende samdeles smukke posthus — en af byens smagfuldeste bygninger — skal
nu forvandles fra en toetages til en fireetages gaard; ikke mindre end tre nye bazarer er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0100.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free