Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA UDVIKLING I VOR TTD
(lerfor i ligesaa hoi grad en fabrikby som en universitetsstad og langt mere af en
handelsstad end af et embedscentrum.
Hvorledes det var med fabrikvirksomheden i Kristiania for 50—(50 aar siden,
har vi allerede havt anledning til at hegge manke til. Maa husker jo kornmollen,
vogn fabrikken, de to ølbryggerier og de fire ssagmollers Ira 1828.
Af de henved 200 fahrikanla-g. som ved midten af syttiaarene fandtes i
Kristiania og omegn, var ikke mere end 10 anlagt for 1830. Paa byens grund blev
der anlagt 3 i trediveaarene, 2<i i firtiaarene. 43 i femtiaarene. 50 i sekstiaarene og
31 i den förste halvdel af syttiaarene. Tager man omegnen — Akers fogderi —
med, blev der i den første halvdel af syttiaarene aulagt. ikke mindre end 00 fabrikker.
Om anlæg i ottiaarene foreligger der endnu ikke officielle oplysninger.
Man faar først en rigtig levende følelse af. hvor storartede disse tal er efter
norske forhold, naar man sammenligner dem med de tilsvarende opgaver fra landets
na\ststørste by. I Bergen blev der nemlig i femtiaarene bare aulagt lem fabrikker, i
sekstiaarene bare tre og i förste halvdel af syttiaarene bare en.
Som bekjendt har Kristiania fabrikvirksonilied ikke slaaet sig udelukkende
paa forædlingen af de indenlandske produkter. Den har ogsaa med iver kastet sig
over bearbeidelsen af udenlandske raastoffe.
Og resultaterne har i regelen været særdeles gunstige.
Man har ikke blot kunnet optage konkurrancen med de udenlandske produkter
herhjemme; men man har endog for enkelte artiklers vedkommende fundet en plads
paa selve verdensmarkedet. Skjøndt Norge ikke længer er noget jeniproducerende
land, har dog hovedstadens hesteskosøiu f. eks. erobret sig et marked i udlandet
ligesaavel som træmassen, ansjosen og Kristianiaøllel.
Hovedsagen er dog den indenlandske forsyning, og her har allerede den
opblomstrende fabrikby udstrakt sin virksomhed til de fjerneste egne af landet. Naar
f. eks. et røgeri i Haugesund skal udføre rogesild i kasser, modtager ilet bredderne
til disse kasser i høvlet og afpasset stand fra et eller andet hovleri i Kristiania,
Og dog kan denne fabrik virksom hed langtfra maale sig i betydning med den
haudelsrørelse, som samtidig har udviklet sig.
Som bekjendt vedblev Bergen ogsaa et godt stykke ind i dette aarhundrede
at havde sit gamle hegemoni som landets første handelsstad.
Hviid udførselen angaar, stod Kristiania selv saa sent som ved midten af
aarhundredet langt tilbage ikke blot for Bergen, men endog for adskillige andre norske
byer. Værdien af dens udførsel udgjorde dengang kun omtrent en femtepart af
Bergens og en halvpart af Stavangers. Selv Drammens og Trondhjems udførsel var
adskillig større end hovedstadens, og den maatte nøie sig med at indtage den beskedne
— 8( -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
