Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KARL JOHANS GADE
Og ikke mindre livligt er det oin vnnren. Den overflod af sol, der om
sommeren forvandler Karl Johans gade til en sandorken, skaller den ogsaa de forete
vaarhud.
Det er altid inderst inde ved husvæggen i Karl Johan, at den forete
gadesten titter frem af sneen, og det er ligesaa sikkert langs denne husvæg, at den forete
neslcsommerfngl foretager sine valne flyveovelser.
En ikke-kristianienser vil vel finde det en smule ahsnrd, at gadestenene
bliver regnet blandt vaarbudene; men den, som i tre maaneder ikke har seet andet
end sne og is, saasnart han har stukket næsen ud af porten, lian vil af erfaring vide.
at den förste gadesten er en begivenhed, der vækker jubel ved sin melding om, at
vinterens værete magt er brudt. Jeg l’or mit vedkommende finder i alle fahl, at (ler
er langt mere «stemning« i den förste gadesten end i »den sidste rose«, og synet
af en slig sten. idet den viuid og sort titter op i dagen inde ved herr Thorvald Meyers
husvæg, har virkelig mere end engang fyldt mig slig med vaaranelser, at jeg ikke har
nøiet mig med et mindre udbrud end at nynne Fausts beromte vaarskildring til tonerne
af et for anledningen improviseret recitativ.
En middagsstund i marts maaned paa Karl Johans gade er virkelig saa frisk
og saa mættet med gryende vaarstemning, at man uvilkaarlig faar vers paa tungen,
enten det nu er Goethe eller andre poeter, som maa holde for.
Man syues, at man ikke har seet solen paa lang tid, og nu skinner den med
en gang saa overgivent lystig, at det næsten ser ud, som om al verden blev smittet af
dens straalende humor. Hvor smilende og tilfredse ser ikke alle. mennesker ud!
Solskin og vaarbrud farver deres stemninger og afspeiler sig i deres træk. Hvor
travelt har ikke tagdryppet det med at formindske snemasserne paa tagene! »Dryp
—dryp—dryp« gaar det ustanselig los nedover hele gaden, medens tagrendenie klunker
og klukker saa inderlig fornoiet, som om det var det aller morsomste af verden at
faa sin lange hals fyldt med nys mel tet snevand og saa spytte det ud over den sorte
ishaarde skorpe nede paa fortouget. Hvor deilig varmt er det ikke i solvæggen, hvor
ren og vaarlig kjendes ikke atmoslæren, og hvor kjækt klinger ikke artillerimusikeu borte
frø Studenterlunden I Selv den har faaet en freidigere og lysere klang i deu lette vaarluft.
Og naar saa solen gaar ned. inden skikkelige folk har faaet spist sin
middagsmad, og skumringen og mørket kommer, inden de er bleven færdig med
middagsluren, da er der ogsaa stemning over Karl Johans gade.
Stjerne ved stjerne tændes i den kolde, blaa luft. den ene mere tindrende
blank end den anden; en gul strimmel nymaane hænger let og tynd over hustagene
i Storthingsgadon; selv magistraten finder ikke at kunne tage det ringeste hensyn til
den, men luder ga.slygterne tamde opover hele gaden. Tagdryppene indstiller siu
— 89 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
