- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
91

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

KARL JOHANS GADE

med morgensolen, sau der hviler en egen solopgangens glans over det hele hillede,
selv om der for anledningen er aldrig saa overskyet i sydost.

Karl Johans gade vilde imidlertid ikke ligne sig selv, hvis den længe beholdt
dette smilende præg af børn og morgenfriskhed. Hurtigst muligt forandrer den
udseende. Naar universitetsnhret visér 0 paa slaget, ophører den at være skolebørnenes
> Karl Johan«, og efter nogle timers hvile viser den sig allerede kl. I i et fuldstændigt
nyt antræk som den flotte, stærkt besøgte middagspromenade. Da fyldes kafeerne,
da spiller militærmusiken, da samles hele det præsentable Kristiania, som morer sig,
i den brede strøm, der bevæger sig bings begge sider af kjørebanen.

Unge damer omkring tyveaarsalderen kan længe nok rynke pan næsen tul
denne promenadetime, paastaa, at den er yderst kjedsommelig, og erklære den for
et tilbagelagt stadium for sit personlige vedkommende. T virkeligheden mener de fleste
af dem ikke synderlig med det; for manges vedkommende er denne blaserthed i alle
fald ikke andet end paataget, og selv de, som virkelig er bleven blaserede, kan
alligevel ikke rive sig helt los. Eu gang nedover og en gang opover maa de nu
alligevel gaa. Kristiania har ikke, saa meget, at byde dem, at de helt kan undvære
denne lille anledning til at se og sees, selv om de igrunden synes, at den er aldrig
saa tarvelig.

Det meste af aaret, sommeren alene undtagen, noier forresten ikke Karl Johans
gade sig med denne ene inodtngelsestime i middagsstunden. Den har en promenadetid
no. 2, som er endnu stærkere besøgt end den förste.

Det er i skumringstimerne, den finder sted.

Alle de. som ikke bar faaet nok af at drive op og ned i middagsstunden,
alle de, som slet ikke har anledning til at være med da, og alle de. som ikke rigtig
tor slide fortougslliserue saa meget, som de ønsker, ved lioilys dag, udgjør det faste
publikum paa denne tid. Her færdes unge damer, som var skolepiger ifjor eller forfjor
og som endnu langtfra har faaet sin Karl Johans graadighed unettet, forliebte studenter,
der naturligvis rent. tilfældig møder sin inklination fra sidste bal liver eneste
aften, kadetter, der er smaa Oherubinoer paa kjærlighedsstien elter kort tid i forveien
at have va;ret store slikmunde i kageveien inde hos Günther, opløbne gymnasiaster og
langbenede skolepiger, der tænker som Caroline i »De uadskillelige ■ :
»Mon hvorfor er elskov os unge forhuden?
Mim siger, nt barn er jo kjærligliedsgtideii;
just. derfor liim hyder us iad til sin føt;
thi dw, som er lige horn, legor jo bcdxt,.<

Vet i iis vulyicatja stikker naturligvis ogsaa hovedet frem hist ug lier i denne
skumringskorso; men hun er ingenlunde dens egentlige beskytlerinde akkurat som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0115.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free