- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
97

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ARBEIDERNE

Jeg tog skyndsomst muligt farvel med mine kammerater og fulgte efter.

Paa Ekertorvet stod han og ventede med en hest. Vi steg op i droschen,
og afgaarde har det saa hurtig, som det var muligt for en vognmandsganip at
tilbage-begge den temmelig lange og tunge strækning fra byens centram til Etterstad.

Underveis var der intet som helst mærkeligt at iagttage. Det eneste
paafaldende var. at ude paa Grønland patronillerede to og to konstabler sammen, og
opover Aakebergveien passerede vi, ret som det var, mindre klynger af arbeidere,
baade mænd og kvinder, der stod og snakkede sammen langs veien. Ellers var der
stille og fredeligt i gaderne under hele farten.

Oppe ved herr S’s lokke var der ikke mere end et snes mennesker samlede,
næsten alle politimænd. Vi vardesværre kommen forsent til at overvære selve bataillen.
Vistnok var infanteriet endnu ikke naaet frem; men den udrykkede konstabelstyrke
fra Vaalerengens politistation liavde drevet pubelen paa flugt med sine koller. Ingen
af fredsforstyrrerne var grebet.

Sporene efter tumulten var imidlertid baade tydelige og uhyggelige nok.
Lokken og dens nærmeste omgivelser saa ud omtrent, som om en voldsom orkan
havde raset henover stedet. Gaardspladsen var dækket af vedtrær, glasstumper, stene
o. s. v. Hundehuset var kastet ind i entréen, duehusetvar rent forsvundet og duerne med.

Gjærdel rundt lniven var aldeles nedrevet og »elve liavtai fuldstændig ødelagt.
Blomsterbedene var nedtraadte og oprodede, akkurat som en fløk sinte okser havde
taget basketag med hinanden midt i dem; nogle uprikostrær var knækkede, adskillige
fremmede bladplanter var revne op med rod og kastede ud over de omliggende marker,
hvor de skimtedes i halvmørket som store mørke klumper paa den lyse gnesbund.

Bassinet midt i haven var ødelagt, og marmorbordene var bleven knuste med
raffineret omhyggelighed ; ganske smaa marmors kjærver bedækkede jordhunden overalt.

Verandaen var brukket istykker og ruderne slaaet i knas. Kun et eneste
værelse i anden etage havde beholdt sine ruder ubeskadigede; forøvrigt fandtes der
ikke en hel rude i hele huset.

Inde i værelserne saa det ikke stort bedre ud. Gulvene var dækkede af
glasskaar og stene; for livert skridt man tog, knasede det under ens ludder. Speilene
var knuste, lamperne ligeledes, møblerne var kastet hulter til hulter, alt var i den
frygteligste forvirring.

Det var baade forargeligt og pinligt at gaa omkring mellem ulle disse
vidnesbyrd om den aller raaeste raahed- Det var oprørende ut se. hvilken triumf bæstet i
mennesket havde feiret, hvorledes den mest »lyriske tiliiitetgjorelsestrang havde vieret
den eneste ledende følelse. Om man havde aabnet haven og buset for en flok af de

- 97 —

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0123.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free