- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
101

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

ARBEIDERNE

En folkefører, der havde forstaaet at benytte sig af situationen, vilde nied
den største lethed af verden kunne have gjort kaal paa hele styrken. Men her var
ingen forer; her var jo heller ikke nogen sag at kjæmpe for; det var bare den
los-slupne raahed, som greb en kjærkommen anledning til at haane sine uniformerede
tugtemestre, der rent havde tabt hovedet og ikke vidste hverken ud eller ind.

Paa toppen af den bakke, hvor oprorsloven var bleven læst. havde kapteinen
trukket forstærkning til sig oppe fra lokken, saa han tilslut stod der med (iO mand,
der ikke havde andet at bestille end at lade sig bombardere med sten. Pøbelen, der
tik mod ved soldaternes passivitet, kom nemlig nærmere og nærmere og lod til at
tinde niere og mere behag i den sport at kaste tiluiaals efter levende skive.

Nærmere og nærmere kom mængden, vildere og vildere blev hylene, heftigere
og heftigere faldt stenhaglen, stærkere og stærkere blev misforuoielsen blandt de
uvirksomme soldater, der rent ud erklærede, at. de ikke vilde staa her og lade sig
kaste tilblods, men enten vilde gaa hjem igjen eller gaa paa — dot saa i dot hele
taget yderst betænkeligt ud.

Da saa vi en støvsky paa bøiderne over ved Kampen, og samtidig begyndte
der at blive uro i menneskemassen paa den modsatte side af dalen.

Det var de længe ventede artillerister, soiu endelig kom.

Med Hade klinger slog de sig frem og ryddede veien; deres anfører nimmedes
af en sten og styrtede med sin hest, saa han i bevidstlos tilstand blev baaret op til
lokken med et gabende saar i panden, og flere af de menige blev ogsaa truttet;
men veien blev ryddet, og infanteriet lik endelig lov til at rykke frem med lældede
bajonetter og jage mængden paa flugt Ira markerne.

Stenene sang ganske lystelig oin orene paa os, idet vi krøb igjennem gjærdei;
adskillige af soldaterne tik ogsaa temmelig stygge saar. Men frem kom vi. markerne
blev ryddet, og tre uf fredsforstyrrerne fakket. Da artilleristerne forst havde brugt
fart i tingene, saa folk begyndte at skjønne, at der kom alvor i legen fra militærets
side, gik rydningen temmelig rask fra haanden og var fuldstændig besorget paa
omtrent halvanden time.

En del gjorde naturligvis ogsaa dan omstæudighed, at det var bleven over
midnat, saa folk ogsaa af den grund fandt det fornuftigst ut rusle lijem.

Men da militæret kort efter stillede til ufmarseh, viste det sig. at ikke mindre
end 14 mand var bleven saarede og deraf 5 temmelig alvorlig. Dog var alle istand
til at marsehere tilbage til byen; endog urtilleriloituaiiten kunde selv fore sin afdeling
tilhage. *

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0127.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free