Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
KRISTIANIA OG KRISTIAN IENSERN R
at tegneskolens bestyrelse skulde danne »et kuustselskab, livis formaal det var at
udbrede kuiistsiuag«.
Ben erkjendelse af kunstens værdi, der laa bag en saadan bestemmelse, var
imidlertid hverken dyb eller fyldig. Först i den næste generation blev kunstens bele
betydning for et folk hævdet med stor styrke og paa alle omraader. Welhaven, den
lhand, som indførte kritiken hertillands, var ogsaa den, som her forte ordet:
»Et ægte kunst-institut tilhorer det hele dannede publikum, og af dette
forhold fremgaar en frugtbar gjennemgribende vekselvirkning, der mægtig bidrager til
at give almenheden denne faste tone, denne egne tros-erkjendelse, der danner
grundvolden for eu stats, en kommunes ægte samliv. Derfor vil man finde, at overalt,
hvor kunsten har naaet nogen lunde og almindelighed, er ogsaa folkelivet gjennem
alle stænder stærkt udviklet, c
I et lidet samfund som det norske vil man, akkurat som i et smaaborgerhjem,
let komme i skade for at opfatte kunsten som luksus. Men ogsaa mod denne fare
var Welhaven paa vagt. Luksus var noget, som let kunde undværes; men kunsten
kunde ikke undværes allerede af den grund, at den udtalte noget høiere anndigt,
som det ikke var muligt at udtale paa nogensomhelst anden maade. Den havde
desuden evne til at udbrede og befæste »en social tendens i samfundets; derfor var
den ikke blot uundværlig, men nyttig »Kunsten er et af de kraftigste midler til
aandsudvikling. Deu forjager raaheden — den bringer enhver ædel spire i sjælen
til blomstring. — Ved sin rene menneskelighed forsoner deu de stridende partier og
lidenskaber, hvor man glemmer maalet over veiene, hvor frihedens navn er et løsen
for splittelse og vold. Deu holder smagens og besindighedens hævd over folkets
helligdomme–kort den forener overalt og kan efter sit væsen ikke andet end
forene. — Vort eget udviklingspunkt og vor hele stilling fordrer den, ei som en
behagelighed blot, men som en nødvendighed, som et opdragelsesinstitut og som en
støtte for vore høieste interesser- . Klarere kunde kunstens betydning ikke erkjendes
og varmere kunde denne erkjendelse ikke finde udtryk i et land. der endnu ikke
eiede nogen kunst.
Slige udtalelser maatte bære frugt, og det varede heller ikke længe, inden
Kristiania indbyggere stillede den førete norske kunstforening, byggede theatret paa
Bankpladsen og med taknemmelig erkjendtlighed modtog nationalgalleriet som en
gave af staten.
Disse tre institutioner er endnu den dag idag de vigtigste arnesteder for
kunsten, som den norske hovedstad eier. Ser mnn lidt nærmere paa deres historie
i det forløbne halve aarhundrede, opdager man, at do alle har gjennemløbet den
samme udvikling.
— 1.06 —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
