- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
121

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

MUSIK OG THEATER

som gjennem eu bagvei; (le fleste famlt alle døre lukkede og maatte ty til et theater
af lavere rang. Det var en situation, der havde flere berøringspunkter med det fra
den danske theaterhistorie bekjendte forhold mellem fransk og dansk skuespilkunst
i Fredrik den fjerdes og Fredrik den femtes dage.

1 femtiaarene var forholdene endog i den grad bagvendte, at den norske
hovedstad havde en hovedscene, der var dansk, og et seknndtheater. der var norsk.
Og det værste var, at mange literært dannede og kunstforstandige mænd slet ikke
havde nogen foleise af det forkjerte heri, men tvertimod fandt det ganske i sin orden,
som om det var den naturligste sag af verden.

I sekstiaarene foregik imidlertid sammenslutningen, og siden er de danske
veteraner forsvundne en efter en, medens norske kræfter er traadt ind i gelederne i
deres sted, indtil endelig Kristiania theater er bleven et nationaltheater, hvor norsk
sprog og norsk scenekunst er eneherskende.

Kristiania theater har gjort betydelige fremskridt, siden det blev en norsk
scene. Bjørnstjerne Bjørnsons instruktørvirksomhed, som fulgte kort efter, var
ligesom en festlig introduktion, der gav de unge indvielsen og ildnede de ældre til
høiere stræben. Ludvig Josephson« kyndige og teknisk overlegne ledelse var i
mange henseender en god skole at gjennemgaa, og de aar, han forestod theatrets
drift, vilde uden tvivl have været glimrende baade i dramaturgisk og økonomisk
benseende, saafremt ikke hans skja:bnesvaugie og for en saa indsigtsfuld og erfaren
dramaturg utilgivelige misgreb, saminenroringen uf en opera og en talescene. havde
odelagt det hele. Den nye dramatiske literatur gav theatrets kræfter en række af
betydelige Opgaver, der udviklede deres evner og modnede deres kunstneriske
person-lighed pau samme tid, som de hævede thealæet i den almindelige mening.

Trods alt dette var imidlertid interessen hos publikum ikke videre stærk.
Theatret arbeidede under de mest trykkende forhold, dets hele stilling var i høieste
grad vaklende, og de vilkaar, hvorunder dets kunstnere levede, var af en temmelig
/.igeuneragtig karakter. Det mindede i det hele taget adskilligt om de ubefæstede
forhold ved Bergens theater. — skjondt fuldt saa galt var det naturligvis ikke.

Et stykke kumle i regelen ikke spilles mere end en uge. Hver eneste uge
maatte man altsaa skaffe nyt repertoire, og da der var saa kort tid til indstuderingen,
blev fremførelsen meget ofte slurvet og slet. Ofte var skuespilleren ikke engang
færdig med at lære sin rolle udenad, og det var en stadig klage i kritikerne, at
suffløren var nødsaget til at medvirke paa en for publikum stødende og forstyrrende maade.
Selv norske origiuularbeider maatte undertiden gaa af stabelen efter nogle faa prøver.

Det var især i tiden efter Josephson« fratræden, at disse mangler traadte
klart frem i dngen. Et par •kassestykker i hver su;son var alt, hvad theatret kunde

— 121 — l8.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0151.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free