- Project Runeberg -  Kristiania og Kristianienserne /
131

(1890) [MARC] Author: Henrik Jæger
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Kli I ST IANIEN SE 11X E

sin rod heri. Medens de sangvinske bergensere lover sig guld og grønne skove af
en saadan bane. synes hovedstaden at niere en vis frygt for, at den ikke vil være
fordelagtig for Østlandet. I virkeligheden vil det naturligvis, som før antydet, være
Kristiania, der drager af med den væsentligste fordel, naar banen endelig engang
kommer istand. Men kristianienserne har endnu ikke faaet einene rigtig aabne for
den lov, som her gjør sig gjældende. Deres lokalpatriotisme er ligesaa skeptisk, som
bergensernes er sangvinsk.

I det hele taget skulde man tro. at Kristiania stærke udvikling, siden
jern-bnnebygningen kom igang, maatte have gjort byens indbyggere til ivrige forkjæmpere
for jernbanenettets udvidelse. Overalt hvor det gjælder at drage et nyt distrikt ind
i jernbaneforbindelsen med hovedstaden, skulde man tro, at kristianienserne i egen
velforstaaet interesse gik i spidsen.

Enhver ved imidlertid, at saa ikko er tilfældet. Man tager det med ro.
Naar banen engang er bygget, modtager man naturligvis de fordele, den byder; men
man lader andre stræve med at faa den istand. Man spiser de stegte kastanjer, naar
de bydes en; men man lader andre rage dem ud af ilden.

Dette rober en vis indolens i Kristianiubefolkningens karakter, og man finder
den igjen næsten overalt, selv hvor man mindst skulde vente det, som f. eks. i dens
forretningsvirksomhed.

Det er en befolkning, som ingenlunde er blottet for en vis tilboielighed for
det dristige, ja, der findes endog en ikke saa ganske ubetydelig svaghed for det
ha/.ardioso i dens nntur. Hoit spil liar været meget almindeligt og er endnu ikke
uddød, og hvor stærk svagheden for det harzadiose er, fik man for ot par aar sidon
et levende indblik i. da de usunde terminspekulatiouer grasserede saa heftig iudeu
en del af forretningsverdenen.

Men denne tilboielighed for at vove holdes i regelen fuldstændig stangen af
iudolensen. Man indlader sig ikke paa vidloftighodor; det er bedst at holde sig til
jorden. En liden jævn og sikker gevinst er det bedste; stor resiko giver stor uro,
og sindsbevægelser skal man undgaa.

Her er ingen voldsom kappestrid om at skabe nye forrctningsbraneher eller
aabne nye markeder; man holder sig i regelen til det, man har; det er prøvet, saa
det ved man da er solid og godt. Det nye derimod — det maa prøves först; og
hvorfor skulde netop proven falde gunstig ud? Det kan jo ligesaa godt gaa uheldig.
Xei, man ved, hvad man har, men ikke. hvad man faar — et valgsprog, som indoleus
og skepsis har formet i fællesskab.

Naar Kristiania ikke desto mindre liar taget et saa stærkt opsving som
forretulngsby, er det udviklingen, som med en naturlovs nødvendighed har drevet

— —

IT

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:27:48 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristiania/0161.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free