Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
16
Foroverbøjet sidder hun der i den blaa
tætsluttende kjolen, ganske stille, me albuerne
støttet paa sine knæer og hænderne i fanget,
og stirrer ned paa den brune naalebestrødde
skovbund. Hode er bøjet, ansigtet hennes
kan jei ikke se for den store gule straahatten.
Det er dødningeagti stille rundt omkring,
ikke en lyd høres, andet end insekternes
summen mellem træerne i den stille ophedede
luft . . .
Tilslut sier jei — det kommer aldeles
tonløst, stemmen skjælver og er hæs, jei
kjenner den ikke sel igjen og hver fiber i
mit legme dirrer —:
— Det er altsaa ham, De er mest gla i?
Om lidt svarer hun, uten aa se op —:
— Ja-
Jei har jo vidst det ville komme dette
ja, jeg har jo sittet og ventet paa det — men
allikevel: nu da det kommer griper det mei
pludseli med vanvitti rædsel. Hjertet snører
sei voldsomt sammen, saa jei mister pusten . . .
nu først forstaar jei helt ut hva det vil si —
og jei faar en forfærdeli trang til aa skrike,
skrike me al mine lungers kraft, skrike min
rædsel ut i den røbrunflekkete
solgjennem-skinnete skoven.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
