Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
103
truede med haanden, reiste sig, og tog
handskerne fra bordet.
Han hjalp hende den lille brune kuften
paa og rakte hende hatten og muffen med
baandet.
Han stod der og saa paa hende, paa de
smaa sorte handskehænderne og haandledet,
som kikkede frem af den uknappede
handske. Hvor han hadde lyst at kysse hende der!
Han gik frem og tilbake ved storthinget.
Der var svært faa i Karl Johan. — — —
Hele tiden stod hun for ham, frisk og
smilende, glad og umiddelbar. Hendes stemme
klingede ham om ørene, og den latteren, som
lyste op i alt. Ogsaa trodde han saa sikkert,
hun ikke kom. Han kunde ikke tænke, det
var muligt, at hun skulde komme nu igjen
og le og smile til ham og se paa ham med
sine varme, aabne øjne.
Løven laa der paa sin sten med is paa
ryggen og ute paa næsen og istapper
hængende ned af manen.
Saa fik han øje paa hende oppe i
Slots-bakken og fulgte den lille skikkelsen med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
