Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
18
sæteren,» sa Halvdan og 10, men Lavrans strøk om
hendes runde kinder:
«Ja da er vi vel folk nok her som kan bære hende
— hun har godt av det — drik du og, Arne — dere
som er i voksteren endda, dere gjør Guds gaver godt
og ingen men — gir søtt, rødt blod og god søvn, men
vækker ikke galskap og uvet —»
_ Mændene dråk nu flittig og dypt de og; Isrid lot
sig hellerikke forsmaa, og snart gik stemmerne deres
og ildens buldren og hvinen som en fjern larm for
Kristins Ører — hun tok til at bli tung i hodet. Hun
sanset endda at de frittet Lavrans og vilde ha ham til
at tale om hvad han hadde fornummet av underlige ting
paa jagtfærderne sine. Men han vilde ikke si stort, og
det tyktes hende være saa trygt og godt — og saa’ var
hun saa mæt.
Faren sat med en leiv mykt bygbrød; han kløp smaa
stykker mellem fingrene til de lignet hester, splittet smaa
biter av sulet og satte skrævs over brødhestene; disse
lot han ride bort over laaret sit og ind i munden paa
Kristin. Men snart var hun saa træt at hun orket hver
ken gape eller tygge — og saa veltet hun overende
paa bakken og sov.
Da hun kom til sig igjen, laa hun varmt og mørkt i
farens arm — han hadde svøbt sin kappe om dem
begge. Kristin satte sig op, strøk sveden av sit ansigt
og løste av sig huen, saa luften kunde faa tørke hendes
fugtige håar.
Det maatte være langt paa dagen ledet, for solskin
net var ganske gult og skyggerne hadde strukket sig
og faldt mot sydøst nu. Der rørte sig ikke en vind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
