Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Jørundgaard - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
114
Det blev Simon som fortalte Ragnfrid om hvad der
var hændt i vaakestuen paa Brekken kvelden forut. Han
gjorde ikke mere ut av saken end han var nødt til.
Men Kristin var saa forvirret av sorg og nattevaak at
hun følte en rent urimelig forbitrelse mot ham, fordi
han kunde tale om det som det ikke var saa forfærdelig
endda. Desuten voldte det hende heftig uvilje, den
maaten hvorpaa forældrene lot Simon te sig som han
var herren i huset.
«Du tror ingenting av dette du, Simon?» spurte
Ragnfrid ængstelig.
«Nei,» svarte Simon. «Og ikke tænker jeg der er
nogen som tror det heller — de kjender dere og hende
og denne Bentein, men her falder jo ikke stort at snakke
om i denne utbygden; det er rimelig nok at folk tar for
sig av denne fete biten. Nu faar vi jo lære dem at
Kristins rygte er for fin kost for bondemugen her.
Men ilde var det at hun lot sig skræmme slik av grov
heten hans at hun ikke gik til dere med det straks eller
til Sira Eirik selv — jeg tænker denne porthuspresten
skulde da gladelig vidnet, han hadde ikke ment værre
ting end uskyldig skjemt, om du, Lavrans, hadde faat
ham i tale.»
Begge forældrene sa, dette hadde Simon ret i. Men
Kristin skrek op og trampet i foten:
«Han slog mig jo ned i bakken jo — jeg vet neppe
selv hvad han gjorde mot mig — jeg var rent fra mig,
jeg husker ingenting længer — for alt jeg vet saa kan
det være som Inga sier — jeg har ikke været frisk eller
glad en dag siden —»
Ragnfrid skrek og slog hænderne sammen; Lavrans
for op — ogsaa Simons ansigt blev anderledes; han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
