Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
145
Han bøiet sig for hende, og hun syntes nu, hun maatte
si farvel, endda hun gjerne vilde talt mere med ham. I
kirkedøren vendte hun sig, og da hun saa at Erlend
stod der endda ved hesten sin, hilste hun til ham med
haanden.
I klosteret var der stor forfærdelse og meget opstyr.
Haakon hadde sendt et ridende bud hjem, selv gik han
i byen og lette efter møerne og der var sendt ut folk
for at hjelpe ham. Nonnerne hadde hørt at vilddyrene
skulde ha dræpt og opætt to børn nede i byen. Dette
var nu løgn, og parderen — der var bare en — var
blit fanget allerede før vespertid av nogen svende fra
kongsgaarden.
Kristin stod med bøiet hode og tidde stille, mens
abbedissen og søster Potentia øste sin vrede ut over mø
erne. Det var som hun sov indvendig. Ingebjørg graat
og tok til gjenmæle — de hadde jo faat gaa ut med
søster Potentias minde, under sømmelig ledsagelse, og
de kunde da ikke gjøre for det som siden var hændt —.
Men fru Groa sa, nu kunde de bli i kirken til mid
natsklokken slog, prøve at vende sine tanker til aande
lige ting og takke Gud som hadde frelst deres liv og
ære. «Der har nu Gud klarlig vist dere sandheten om
verden,» sa hun, «vilde dyr og djævelens tjenestemænd
truer der hans børn for hvert fotefjed, og der er ingen
berging uten I holder fast ved ham med bøn og rop.»
Hun gav dem hver et tændt lys i haand og bød dem
gaa med søster Cecilia Baardsdatter som ofte var alene
og bad i kirken utover nætterne.
Kristin stillet sit lys paa Sankt Laurentii alter og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
