Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
153
\
— Ingebjørg ved haanden; det saa ut som han fandt
overmaate stort behag i møen. Erlend og Kristin faldt
baketter — de gik og tidde stille.
Der var megen uro paa kirkebakken, da folk begyndte
at ride bort — hester trængtes forbi hinanden, folk ropte,
nogen var sinte og nogen 10. Mange sat to og to paa
hestene; mænd hadde sin kone bakpaa hos sig eller
børn foran paa sadelen, unge drenger svang sig op hos
en ven. De saa allerede kirkefanerne, nonnerne og pre
sterne langt nedenfor bakken.
Ridder Munan red forbi; Ingebjørg sat foran hos ham
i hans arm. De ropte og vinket begge to. Da sa Erlend:
«Svendene mine er med mig begge — de kunde ride
paa en hest og I faa Haftors — om I hellere vil det?»
Kristin blev rød, da hun svarte: «Vi er kommet saa
langt baketter de andre allerede — jeg ser ikke eders
svende her saa —» saa kom hun til at le, og Erlend
smilte.
Han sprang i sadlen og hjalp hende til sæte bak sig.
Hjemme hadde Kristin ofte sittet slik bak hos faren
ogsaa efter hun var blit for stor til at ride skrævs over
hestelænden. Endda følte hun sig litt forlegen og utrygg,
da hun la sin ene arm over Erlends skulder; med den
anden haand tok hun støtte ned paa hestens ryg. De
red langsomt nedover mot broen.
Om en stund syntes Kristin hun maatte tale, siden
han ikke gjorde det, saa sa hun:
«Det var uventet, herre, at træffe eder her idag.»
«Var det uventet?» spurte Erlend og vendte hodet
bakover mot hende. «Har ikke Ingebjørg Filippusdatter
baaret frem min hilsen da?»
«Nei,» sa Kristin. «Jeg har intet hørt om hilsen —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
