- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Kransen /
188

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - V

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

188
du dømme om denne er saa meget stræv værd, og siden
vælge enten du vil leve efter reglerne som vi andre eller
drive de øvelser som ingen fordrer av dig. Da kan du
overveie om du vil gjøre av kjærlighet til Gud, for at
han skal se naadig ned til dig, alle de ting som du nu
sier du har gjort for at vi skulde se op til dig.»
Det blev derved. Søster Cecilia laa i abbedissens stue
i fjorten dage, hun hadde heftig feber, og fru Groa
pleiet hende selv. Da hun kom op igjen, maatte hun i
otte dage sitte ved abbedissens side i høisætet baade i
kirken og hjemme, og alle opvartet hende — hun graat
al den tid som hun var blit riset. Siden var hun meget
blidere og gladere. Hun levet videre næsten paa samme
maaten som før, men hun rødmet som en fæstemø, nåar
nogen saa paa hende, enten hun feiet gulvet eller gik
alene til kirken.
Denne hændelsen med søster Cecilia vakte dog hos
Kristin en sterk længsel efter fred og forlik med alt det
som hun var kommet til at føle sig utlegd ifra. Hun
tænkte paa broder Edvin, og en dag tok hun mot til
sig og bad fru Groa om lov til at gaa ut til barfot
bødrene og hilse paa en ven, hun kjendte der.
Hun merket, fru Groa likte ikke dette — der var
litet venskap mellem minoritterne og de øvrige klostre
i bispedømmet. Og abbedissen blev ikke blidere da hun
hørte, hvem som var Kristins ven. Hun sa, denne broder
Edvin var en usikker gudsmand — strøk altid rundt
paa landet og vilde terminere i fremmede bispedømmer.
Almuen holdt ham mange steder for en hellig mand,
men han syntes ikke at skjønne, en fransiscaners første
pligt var lydighet mot de foresatte. Han hadde skriftet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:07 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/1/0192.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free