Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
193
ikke skrifte dette for din sogneprest. Og mener du,
at du er saa godt som gift med denne manden, hvorfor
satte du saa ikke linskautet paa dig, men blir gaaende
med aapent håar mellem de unge møerne som du ikke
har stort fellesskap med mere — for du har vel dine
tanker mest ved andre ting end de har nu?»
«Jeg vet ikke hvad de har i tankerne sine jeg,» sa
Kristin træt. «Sandt er det at alle mine tanker er hos
den manden, som jeg længter efter. Var det ikke for
far og mor, da skulde jeg gjerne binde op haaret mit
\ denne dag — jeg skulde ikke bry mig om at bli kaldt
frille, bare jeg maatte hete hans.»
«Vet du om denne manden har i sinde at handle slik
mot dig, at du kan hete hans med ære en dag,» spurte
broder Edvin.
Da talte Kristin om alt som hadde været mellem
Erlend Nikulaussøn og hende. Og mens hun snakket,
syntes hun end ikke at mindes, hun nogen stund hadde
tvilet paa utgangen av det hele.
«Skjønner du ikke, broder Edvin,» tok hun paa, «vi
var os ikke selv mægtig. Gud hjelpe mig, om jeg møtte
ham herutenfor, nåar jeg gaar fra dig, saa gik jeg med
ham om han bad mig —. Du kan da vel vite jeg har
set det nu, der er andre mennesker som har syndet end
vi —. Dengangen jeg gik hjemme, kunde jeg ikke
skjønne, at noget kunde faa slik magt over menneske
nes sind, at de glemte frygten for synden, men nu har
jeg da set saa meget, at kan en ikke rette op det en
synder av attråa eller vrede, da maa der bli ødt i him
melen. — De sier da om dig selv, du har ogsaa engang
Slaat en mand i vrede —»
«Det er sandt,» sa munken, «at Guds miskund alene
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
