Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Kransen - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
218
«Jeg har aldrig været agtet til munk eller prest,» sa
Simon og blev rød. «Men jeg vet mig da fri for uret
baade mot møer og andre mænds koner. Skjønner du
ikke selv, at det er ikke en hæderlig mands færd at faa
dig ut og gaa om kvelden i slikt følge —?»
«Erlend har ikke lokket mig,» sa Kristin rød og harm,
«og ingenting har han lovet mig. Jeg la hugen min til
ham uten han har gjort noget for at friste mig — jeg
fik ham kjærere end alle mænd, første gang jeg saa
ham.»
Simon sat og lekte med sin dolk, kastet den fra den
ene haand over i den anden.
«Det er underlige ord at høre av fæstemøen sin,» sa
han. «Det tegner godt for os to nu, Kristin.»
Kristin drog pusten dypt:
«Du vilde være daarlig tjent med at faa mig til
hustru nu, Simon.»
«Det vet den øverste Gud, at det ser slik ut ja,» sa
Simon Andressøn.
«Da trøster jeg mig til det,» sa Kristin spakt og
ræd, «at du vil støtte mig, slik at herr Andres og min
far lar denne handelen om os to gaa tilbake?»
«Gjør du det du,» sa Simon. Han taug litt.
«Gud vet om du rettelig skjønner, hvad du selv sier.»
«Det gjør jeg,» mælte Kristin. «Jeg vet, at loven er
slik, ingen maa tvinge en mø i egteskap mot hendes
vilje; da kan hun klage sin sak paa tinge —»
«Jeg tror det er for biskopen,» sa Simon og smilte
barsk. «Jeg har nu ikke hat aarsak til at forske efter,
hvordan loven er om de ting. Og ikke tror du heller,
at du skal komme dit, du trænger det. Du vet, jeg vil
ikke kræve, at du skal holde dit ord, hvis det er dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
