Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
242
kerne. Men der gik uke efter uke, og de taug om hendes
ordbrudd til Simon, og frittet ikke om hvad hun bar i
hugen. Faren laa meget indpaa skogen, nu vaaronnen
var unnagjort — han saa til tjærebrænderne sine og
han førte med sig høk og hunder og blev borte mange
dage. Naar han var hjemme, talte han til datteren like
venlig som han hadde pleiet før — men det var som
han hadde saa litet at si hende, og aldrig bad han
hende følge med sig, nåar han red ut.
Kristin hadde gruet for at komme hjem til morens
klager, men Ragnfrid sa intet — og det tyktes hende
at være værre.
Til ølgildet sit om Jonsmesse delte Lavrans Bjørgulf
søn hvert aar ut blandt fattigfolket i bygden saa meget
av sul og mat som var blit spart i huset den sidste faste
uken. De som bodde nærmest Jørundgaard pleiet at
komme selv og hente almissen; da blev de godt be
vertet, og Lavrans med gjesterne sine og hele huslyden
flokket sig om disse fattige, ti nogen var gamle men
nesker som kjendte mange sagaer og kvad. Saa sat de
i aarestuen og kortet tiden med øldrik og venlig sam
tale, og om kvelden danset de i tunet.
Dette aaret var Jonsmessedagen kold og skyet, men
ingen sørget for det, ti nu begyndte bønderne i dalen at
frygte tørken. Der hadde ikke faldt regn siden Hal
vardsvaka, og der hadde været litet sne i fjeldet, saa
folk kunde ikke mindes de hadde set Laagen saa liten
ved midtsommerstid paa tretten aar.
Lavrans og gjesterne hans var derfor i godt lune da
de gik ned for at hilse paa almissefolket i aarestuen.
De fattige sat om bordet, aat melkegrøt og dråk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
