Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
257
dage — Erlend kan ikke nu mere vente at gjøre et slikt
gifte som han var byrdig til.»
Ragnfrid stanset foran manden:
«Nu vet jeg ikke, husbond, om du har ret i dette
stykket. Der er først det at nævne at slik som tiderne
er, saa har mange mænd rundt om paa de store gaar
dene maattet nøie sig med mindre magt og hæder end
hans far før ham. Det vet du bedst selv at det er
mindre let for en mand at vinde sig rigdom enten av
jord eller av kjøpmandsskap end det var før i ver
den —»
«Jeg vet, jeg vet,» brøt manden utaalmodig av, «desto
mere gjælder det at raade med omtanke om det en har
arvet —»
Men hustruen blev ved:
«Saa er der ogsaa det at si: Mig tykkes det ikke at
Kristin kan være et ulike gifte for Erlend. I Sverige er
din ætt med de bedste, din farfar og din far bar rid
dersnavn her i landet. De fremfarne fædrene mine var
lendermænd søn efter far i mange hundrede aar indtil
Ivar gamle; min far og min farfar var sysselmænd. Det
er saa at du eller Trond har ikke faat navnebøter eller
jord under kronen. Men da tykkes mig en kunde si, det
staar ikke anderledes med Erlend Nikulaussøn end
med dere.»
«Det er ikke det samme,» sa Lavrans heftig. «For
Erlend laa magt og riddersnavn like for haanden, og
han snudde sig fra det for horskaps skyld. Men jeg
skjønner nu du er imot mig du og. Kanhænde synes
du likesom Aasmund og Trond at det er en ære for
mig, at disse stormændene vil ha datteren min til en av
sine frænder —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
