Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
267
at du ræker ut og ind av landet med stjaalne kvin
der —»
«Vi faar tales ved i enerum, moster,» sa Erlend kort.
Fru Aashild tok et lys, gik ind i koven og stængte
døren bak sig. Hun satte sig paa en melbøle; Erlend
stod med hænderne stukket ind i beltet og saa ned paa
hende.
«Du kan ogsaa si det til Lavrans Bjørgulfsøn, at Sira
Jon i Gerdarud viet os sammen, før vi drog videre til
fru Ingebjørg Haakonsdatter i Sverige.»
«Saa,» sa fru Aashild. «Vet du om at fru Ingebjørg
vil ta vel mot dere, nåar dere kommer dit?»
«Jeg talte med hende i Tunsberg,» sa Erlend. «Hun
hilste mig som sin kjære frænde, og takket mig for jeg
bød hende min tjeneste her eller i Sverige. Og Munan
har lovet at gi mig brever med til hende.»
«Saa vet du vel,» sa fru Aashild, «om du kan faa
en prest til at vie dere, saa har Kristin spildt al ret til
gods og arv efter sin far. Og børnene hendes blir ikke
dine lovlige arvinger. Usikkert er det om hun vil bli
regnet for din hustru.»
«Ikke her i landet kanhænde. Det er ogsaa derfor
jeg tyr til Sverige. Hendes ættfar, Laurentius Lagmand,
var aldrig gift med jomfru Bengta paa andet vis — de
fik aldrig hendes brors samtykke. Og dog blev hun
regnet for frue —»
«Der var ingen børn,» sa fru Aashild. «Tænker du
sønnerne mine vil holde sine hænder fra arven efter
dig, om Kristin blev sittende enke med børn, og der kan
tvistes om de er egte født!»
«Du gjør Munan uret,» sa Erlend. «De andre bør
nene dine kjender jeg litet — du har ikke grund til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
