Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
270
Aashild tråk paa skuldrene:
«Saa er der hendes farbror paa Skog — om han
hører at du turer bryllup med hans brordatter i Ger
darud?»
«Aasmund har talt for mig til Lavrans,» sa Erlend.
«Han kan ikke være medvider, det er saa, men han
lukker nok et øie — vi faar komme til presten ved nat
og fare videre ved nat. Saa tænker jeg nok at Aasmund
vil holde frem for Lavrans baketter, at det sømmer sig
ikke for en gudfrygtig mand som han er at skille os,
nåar vi er viede av prest — han maa heller gi sit sam
tykke saa vi blir lovlige egtefæller. Du faar si det
samme til manden. Han faar sætte de vilkaar han selv
vil for forlik mellem os og kræve bøter som han synes
rimelig.»
«Jeg tror ikke Lavrans Bjørgulfsøn blir god at raade
i denne sak,» sa fru Aashild. «Det vet Gud og Sankt
Olav, at denne handelen liker jeg ilde, søstersøn. Men
jeg skjønner, at det er det sidste raadet du kan gripe
til, skal du kunne hjelpe den skaden du har voldt Kri
stin. Jeg skal ride til Jørundgaard selv imorgen, hvis
du vil laane mig en av svendene dine, og jeg kan faa
Ingrid her nord i bakken til at stelle fæet mit.»
Fru Aashild kom til Jørundgaard næste kveld just da
maaneskinnet brøtes med det sidste skjær av dagslyset.
Hun saa hvor blek og smalkindet Kristin var blit, da
den unge kom ut i tunet og tok imot gjesten.
Fruen sat ved ovnen og lekte med de to smaa. Løn
lig saa hun granskende paa Kristin som gik og dækket
bordet. Tynd var hun og stille saa hun ut. Hun hadde
altid været stille, men det var en anden slags stilhet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
