Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - IV
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
bjørnunge i koftebarmen. Det moret Ulvhild litt, da han
synte den frem for hende. Men Ragnfrid sa, dette var
dog ikke en tid til at sætte paa et slikt dyr, og hvad
vilde han med den nu?
«Jeg skal føde den op til at binde foran buret til
møerne mine,» sa Lavrans og lo barsk.
Men de kunde ikke skaffe bjørnungen fet melk, som
den maatte ha, og saa dræpte Lavrans den nogen dage
efter.
Solen fik saa megen magt at det hændte, det dryp
pet litt av takene midt paa dagen. Meiserne klemte sig
fast og klatret paa tømmervæggene til solsiden, de hak
ket saa det klang, mens de søkte efter fluer som sov i
stokkefarene. Utover voldene lyste sneen haard og
blank som sølv.
Endelig en kveld tok det til at trække med skyer
over maanen. Om morgenen vaagnet de paa Jørund
gaard i et gov av sne som de ikke kunde se ut av til
nogen kant.
Den dagen skjønte de at Ulvhild skulde dø.
Hele huslyden var inde, og Sira Eirik kom over. Der
brændte mange lys i stuen. Tidlig paa kvelden sluknet
Ulvhild stille og rolig i morens arme.
Ragnfrid bar det bedre end nogen hadde ventet.
Forældrene sat hos hinanden, de graat begge to ganske
stille. Alle graat som var i stuen. Da Kristin gik bort
til faren, la han armen om hendes skulder. Han kjendte
hvor hun rystet og skalv, og da tok han hende ind til
sig. Men hun syntes selv at han maatte kjende det,
som om hun var mere bortrykket fra ham end den lille
døde i sengen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
