Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - VI - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
320
fars varetægt, Og han hadde kjendt hendes hemmelige
liv med Erlend, saa han var som et spænde, syntes
hun, der bandt alt hun hadde hat kjært sammen med
det som nu fyldte hendes sind. Nu var hun helt skilt
fra sig selv som hun hadde været, den tid hun var mø.
VII.
«Jeg tænker,» sa Ragnfrid og kjendte paa det lunkne
brygg i karrene, «nu er det saa svalet at vi kan blande
i gjæret.»
Kristin hadde sittet i bryghusdøren og spundet, mens
hun ventet paa at laagen skulde kjøle sig. Hun la fra
sig tenen paa dørhellen, viklet spandet med opløst øl
gang ut av aaklædet og maalte op.
«Luk døren først,» bad moren, «saa der ikke kommer
træk til. — Du gaar som du sover, Kristin,» sa hun
ærgerlig.
Kristin silte ned i bryggerkarrene, mens Ragnfrid
rørte.
— Geirhild Drivsdatter kaldte paa Hatt, men det var
Oden. Da kom han og hjalp hende med ølbryggingen;
han krævet i løn det som var mellem karret og hende. —
Det var en saga som Lavrans hadde fortalt engang,
mens hun var liten.
— Det som var mellem karret og hende. — Kristin
følte sig syk og ør av heten og den søte krydderdamp
i det mørke, stængte bryghus.
Ute i tunet gik Ramborg med en ungeflok i ring og
sang:
Ørnen sitter paa høgste hallen
og krøker sin gylte klo —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
