Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - VII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
332
Det blaaste litt fra sydøst. Ilden hadde godt tak i
nordvæggen; i vest var indgangsdøren sperret allerede.
Men det hadde ikke fattet i sydsiden eller i korrundin
gen endda.
Kristin og kvinderne fra Jørundgaard kom ind paa
gravgaarden syd for kirken paa et sted, hvor gjerdet
var brutt ned.
Det vældige røde skin lyste op lunden nord for kirken
og pladsen med bommene til at binde hester ved. Dit
kunde ingen komme for heten — korset stod alene der
fremme, badet i flammeskjæret. Det saa ut som det
levet og rørte sig.
Gjennem ildens buldren og hvinen lød drønnet av
økserne mot sydvæggens staver. Der var mænd i sva
len som hugget og hamret, mens andre forsøkte at rive
ned selve svalgangen. Nogen ropte til kvinderne fra
Jørundgaard at Lavrans og etpar mænd til hadde fulgt
Sira Eirik ind i kirken. De maatte se at faa aapning i
væggen — der lekte smaa ildtunger mellem spaanerne
over taket her og. Snudde vinden, eller stilnet den av,
vilde ilden spænde om hele kirken.
Tænke paa slukning var unyttig; der var ikke tid til
at gjøre kjede ned til elven, men paa Ragnfrids bud
stillet kvinderne sig op og langet vand fra den lille
bækken som randt vest i veikanten — det var litt til
at slaa paa sydvæggen og paa de mændene som ar
beidet der. De hulkegraat, mange av dem, imens, av
spænding og av angst for de folkene som var trængt
ind i det brændende hus, og av sorg over kirken sin.
Kristin stod helt fremme i kvinderækken og langet
bøtter — hun stirret aandeløst paa kirken hvor de var
inde, baade faren og Erlend vist.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
