Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Lavrans Bjørgulfsøn - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
343
du eller er det svendene dine som raader, hvor de vil
fare eller ikke fare —»
Erlend tråk paa skuldrene:
«Det er saa, meget har været anderledes end det
burde hjemme hos mig. — Den vognen skal jeg nu faa
sendt syd til eder igjen, nåar Kristin og jeg farer over
der. — Kjære min verfar,» sier han smilende og rækker
frem haanden, «I kan vite, nu blir der en anden skik
paa alt og paa mig med, nu jeg faar Kristin hjem til
husfrue. Det var ilde med denne vognen. Men jeg
lover eder, dette skal bli sidste gangen I faar aarsak
til at klage over mig.»
«Kjære Lavrans,» bad Baard Petersøn, «forlik eder
med ham om denne ringe sak —»
«Ringe sak eller større sak,» begyndte Lavrans. Men
saa tok han sig i det og haandtokes med Erlend.
Kort efter brøt han op, og gjesterne paa Laugarbru
søkte sine sovepladser.
Lørdag før høgstedagstid hadde koner og møer
travlt i gammelloftet. Nogen redte brudesengen, og
nogen smykket bruden færdig.
Ragnfrid hadde valgt dette huset til brudehus, baade
fordi det var det mindste loftet — de kunde huse mange
flere gjester i det nye bursloftet; det de selv hadde
brukt til soverum om sommeren, da Kristin var liten,
før Lavrans hadde faat op det store stuehuset, der de
nu bodde baade sommer og vinter. Men gamlebureit
var desuten ogsaa næsten det vakreste huset paa gaar
den, siden Lavrans hadde faat det sat istand — det
hadde staat til nedfalds, da de flyttet ind paa Jørund
gaard. Det var prydet med den vakreste træskurd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
