- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
7

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

7
nem en mørk forstue. Til høire for hende blev en dør
slaat op til straalende lys. Hun dukket sig under dør
karmen og stod med Erlend i hallen hans.
Det var den største stue hun hadde set boende mand
eie. Der var aare midt paa gulvet, og den var saa lang
at der brændte ild paa begge ender av den, og rummet
var saa bredt, at tverbjelkerne var støttet under med
utskaarne stolper — det syntes hende likere et kirke
rum eller en kongshal end stuen paa en gaard. Oppe
ved den østre gavl, hvor høisætet var midt paa pallen,
var der bygget lukkede senger ind mellem stolperne.
Og nu brændte der slik en masse lys i rummet —
paa bordene som bugnet av dyrebare kar og fater, og
paa kjertestikker som sat fast i væggene. Efter gamle
dages sed hang vaaben og skjold mellem de utspændte
tepper. Bak høisætet var væggen klædt med et fløil,
og der hængte nu en mand op Erlends guldbundne
sverd og hans hvite skjold med den røde springende
løve.
Tjenestemænd og koner hadde skilt gjesterne med
yttertøiet. Erlend tok sin hustru ved haanden og førte
hende frem til aaren; gjesterne holdt sig i en halvring
like bak dem. En tyk frue med et mildt aasyn steg
frem og ristet ut Kristins hodelin, som var blit krøllet
litt under kaapen. Idet hun traadte tilbake til sin plads,
nikket hun til de to unge og smilte; Erlend nikket smi
lende igjen og saa ned paa sin hustru. Da var han
saa vakker i ansigtet. Og atter kjendte Kristin det
som hendes hjerte sank — hun syntes saa synd paa
ham. Hun visste hvad han tænkte nu, han saa hende
staa der i stuen sin med det lange snehvite husfrulin
utover den skarlagenrøde brudekjole. Denne morgenen
hadde hun maattet vinde et langt vævet belte haardt
om mayen og midjen under klærne sine, før hun kunde

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0015.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free