- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
9

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

9
og gjøre saa meget de kunde række alt før helgen.
Erlend rystet paa hodet og lo — hun var noget til
kone! Men han var noksaa skamfuld.
Kristin hadde ikke faat sove stort den første nat
ten, endda presterne hadde viet hendes seng. Oven
paa var den redt med silketrukne puter, laken av lin
og de gjæveste tepper og skind, men i bunden var
der skidden og muggen halm; der var lus i klærne
og i den prægtige sorte bjørnefelden som laa øverst.
Mangt og meget hadde hun set alt disse dagene.
Under de dyre tepperne, som væggene var draget med,
var ikke sot og smuds vasket av stokkene. Masser
av mat hadde der været til gildet, men meget var
skjæmt og ilde tillaget. Og de hadde maattet ilde
med raa og vaat ved som neppe vilde ta varme og
som røk stuen fuld.
Vanstel hadde hun set overalt, da hun den anden
dagen var rundt med Erlend og saa sig om paa gaar
den. Tomme bur og boder vilde der være, naar
gjestebudet var tilende; melbølerne var sopet omtrent.
Og ikke kunde hun skjønne hvordan Erlend mente at
fø frem alle de hestene og saa meget bufæ med det
som var her av høi og halm — av lauv var der ikke
nok til smalen engang.
Men der var et loft halvfuldt med lin som ingenting
var blit gjort med — det maatte være det meste av
mange aars høst. Og en bod fuld med ældgammel uvas
ket og stinkende uld, noget i sækker og noget liggende
løst utover. Da Kristin tok nedi, drysset smaa brune
ormeegg utover — der hadde været møl og mark i.
Fæet var usselt, magert, skabbet og såart — og aldrig
hadde hun set saa mange utgamle naut paa ett sted.
Bare hestene var vakre og velstelte. Men der var nu
ingen av dem som kunde maale sig med Guldsveinen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0017.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free