- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
41

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

"\
41
men tilslut fik mændene tigget ham, til han blev med.
Ridtet gik fra kirkebakken hjemme og ned til aamøtet
ved Loptsgaard; der møttes de med mændene fra
Ottadalen. Hun husket faren sprænge forbi paa sin
guldfarvede grahest — han reiste sig og stod i stig
bøilerne, la sig fremover hestens hals, hujet og hidset
hingsten — hele reien dundrende efter.
Men ifjor var han kommet hjem tidlig, og han hadde
været aldeles ædru. Ellers pleiet mændene den dagen
at komme sent hjem og være vældig drukne. For de
skulde indom alle gaardstun og drikke de utbaarne
skaaler for Kristus og Sankt Stefan som først hadde
set stjernen i øst, da han red kong Herodes foler til
vands i Jordans aa. Ogsaa hestene fik øl den dagen,
for at de skulde bli rigtig vilde og kaate. Stefansdag,
da skulde bønder leke med sine hester like til aften
sangstid — det var uraad at faa mændene til at tænke
paa andet eller tale om andet end hester —.
Hun kunde huske en jul, de hadde holdt det store
samdrikkelaget paa Jørundgaard. Og faren hadde lovet
en prest som var mellem gjesterne, at han skulde faa
en rød unghingst, søn til Guldsveinen, hvis han kunde ta
den og svinge sig op paa den, slik den løp usadlet i tunet.
Det var længe siden — før ulykken med Ulvhild
hændte. Moren stod foran husdøren med den lille
søsteren paa armen, og Kristin holdt i hendes kjole —
litt ræd.
Presten sprang efter hesten, grep i grimen, sprang
til saa den side kjortelen hans føk om ham, slåp igjen
det steilende, kaate dyr:
«Fola, fola — hoia fola. hoia sønnen!» sang han
ut. Han hoppet og han danset som en gjetebuk. Faren
og en gammel bonde stod og holdt hinanden om hal-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0049.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free