Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
51
«Jeg kjendte ham, Rolv, da vi var unge,» sa han.
«Folk ynket Tora Guttormsdatter — de sa han var
vild og haardsindet. Nu ser en da, han holdt av hende.
Aaja, mangen mand skryter og later som han vilde
gjerne være skilt ved giftet sit, men de fleste mænd
vet vel at konen er det værste en kan miste —»
Baard Peterssøn reiste sig braat og gik bort til bæn
ken ved væggen.
«Gud fordømme munden min,» sa herr Munan sagte.
«At jeg aldrig kan mindes at passe paa kjeften min
heller —»
Kristin skjønte ikke hvad det gjaldt. Svimmelheten
var over nu, men her var saa uhyggelig — de var saa
rare allesammen. Hun var glad til, da tjenestefolkene
bar ind maten.
Munan saa paa bordet og gned sine hænder:
«Jeg tænkte nok at vi tapte ikke paa det vi for indom
til dig, Kristin, før vi skal til at tygge fastemat. Har
du faat frem slike kraasedisker paa denne korte stun
den. En skulde mest tro du hadde lært at hekse av
mor min. Men jeg skjønner du er rask til at skaffe
frem alt som en husfrue skal glæde bonden sin
med.»
De satte sig indtil. For gjesterne var der lagt fløils
hynder over inderpallen paa begge sider av høisætet.
Tjenestefolkene sat paa ytterbænken, Ulf Haldorssøn i
midten, like mot husbonden.
Kristin smaasnakket stilt med de fremmede fruer og
strævet for at skjule, hvor ilde ved hun var. Alt i ett
kom Munan Baardssøn med ord som skulde være
skjemtsomme, og det var stadig om det at Kristin alle
rede var saa ulet. Hun lot som hun ikke hørte.
Munan var en ualmindelig før mand. Hans smaa,
vakkert formede ører sat helt nedgrodd i det røde, tykke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
