Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
109
heisen til det, skulde hun holde sit løfte til Sankt
Olav. Nu hadde han ved sine forbønner berget hendes
søn sund og levende til lyset og daabens bad, nu
skulde hun gaa barfotet til hans grav og lægge ned
der sin guldkrans, møernes æressmykke, som hun hadde
verget saa daarlig og baaret med urette. Og Gunnulf
raadet hende til at berede sig til den færden ved en
somt levnet, bønner, læsning og eftertanke, ogsaa
faste, men med maate for sugebarnets skyld.
Den kvelden hun sat sorgfuld efter sin kirkegang,
hadde Gunnulf kommet til hende og git hende et
paternosterbaand. Han sa at i utlandene brukte ikke
bare klosterfolk og prester slike radbaand til hjælp
ved sine gudfrygtighetsøvelser. Denne rosenkrans var
overmaate vakker; perlerne var av et slags gult træ
som kom fra India og duftet saa søtt og liflig at de
vel kunde minde om det som en god bøn burde være
— hjertets offer og længsel efter at faa hjælp til at
leve tækkelig for Gud. Indimellem var der perler av
rav og guld, og korset var av skjøn emalje.
Erlend saa længselsfuldt efter sin unge hustru, naar
han møtte hende ute i tunet. Saa vakker som nu hadde
hun aldrig været — høi og slank i den simple muld
brune kjole av ufarvet vadmel. Det grove linskaut, som
hyllet hendes håar og hals og skuldre, kunde bare vise
endda mere, hvor skinnende skjær hun var blit i huden.
Naar vaarsolen faldt like paa hendes ansigt, var det
som lyset sivet dypt ind i hendes kjød, saa klar var
hun — øine og læber blev som gjennemskinnede. Kom
han ned i lillestuen for at se paa barnet, saa fældte hun
de store hvite øienlaak ned, hvis han saa paa hende
— hun syntes saa blyg og skjær at han vovet neppe
røre hendes haand med sine fingre. Hadde hun
8 — Undset: Kristin 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
