Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
135
vet til at blyges, da de roste hendes blidhet og sømme
lige færd for faren.
Aa faren var det værst at tænke paa —. Faren som
ikke hadde sagt hende ett umildt ord da han kom hit
ivaar —.
Simon hadde dulgt med hende, da han grep sin fæ
stekone med en mand i et herbergshus for løse ledings
karer. Og hun hadde latt ham ta skylden for hendes
ordbrud, hadde latt ham bære skylden for hendes
far —.
Aa, men faren, det var det værste. Nei mor, det
var endda værre. Skulde Naakkve hendes vokse op til
at vise sin mor saa liten kjærlighet som hun hadde
synet mor sin — aa hun kunde ikke bære det. Mor
som hadde født hende og diet hende ved sit bryst,
vaaket over hende naar hun var syk, vasket og kjæm
met hendes håar og glædet sig for det var fagert. Og
første stund hun syntes seiv, hun trængte sin mors
hjælp og trøst, saa hadde hun ventet at moren skulde
komme til hende, trass i al svivyrding. Du kan vite
at mor din hadde faret nord og været hos dig, hvis
hun hadde visst at det kunde været til trøst for dig,
hadde faren sagt. Aa mor, mor, mor —!
Hun hadde set vandet fra brønden hjemme. Det
saa rent og purt ut naar det var i trækopperne. Men
faren eiet et glasbæger, og naar han fyldte vand i det
og solen skinnet paa, saa var det gjørmet og fuldt av
urenhet —.
Ja, herre konge, nu ser jeg, hvordan jeg er!
Godhet og kjærlighet hadde hun tat imot av alle
mennesker, som det skulde være hendes ret. Hun saa
ikke ende paa al den godhet og kjærlighet, hun hadde
møtt i sine levedager. Men første gang et menneske
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
