Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Syndens frugt - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
142
op — sommernatten lys og sval, regntvættet luft
strømmet ind over hende. Hun sat i den korte sengen
med nakken støttet mot vægstokkene — der var saa
litet med puter i sengen. Gutten sov paa hendes fang.
Hun hadde ment at stænge gluggen igjen om en stund,
men hun sovnet fra det.
Utpaa natten vaaknet hun. Maanen skinnet ind,
sommerlig honninggul og blek, over barnet og hende,
lyste paa væggen midt imot. Da blev hun var at et
menneske stod midt i maaneskinsstrømmen, svævende
mellem gulvet og røstet.
Han var klædt i askegraa kutte, lang og slutrygget.
Nu vendte han det ældgamle, furete aasyn mot hende.
Det var broder Edvin. Han smilte saa usigelig ømt —
litt underfundig lystig, aldeles som da han levet paa
jorden.
Kristin blev ikke noget forundret. Ydmyg, lykkelig,
fuld av forventning saa hun paa ham og ventet, hvad
han vilde si eller gjøre.
Munken lo til hende og holdt en gammel tung skind
vott op mot hende, saa hængte han den fra sig paa
maanestraalen. Da smilte han endda mere, nikket til
hende og kvarv bort.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
