- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
159

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

159
Skidan, som ikke vet sin fars navn, faar en lender
mands enke og godset hendes, saan som Reidar Darre
fik — hans ætling var godt nok gifte til din datter,
Lavrans, og nu har han din frues brordatter, Erling!
Nu raader lov og ret — ikke vet jeg hvordan det bærer
til, men det vet jeg, at bondejorden kommer i vore
hænder, og det er med loven — jo mere ret raader,
desto rappere gaar det for dem at miste magt og myn
dighet til at raade med i rikets saker og i sine egne.
Og det, Erling, det vet bondemugen ogsaa! Aanei, vær
ikke for visse, dere, at ikke almuen længter tilbake til
den tiden, da de kunde miste gaardene sine ved ild
og ved vold — men de kunde vinde ogsaa, med vaa
ben, mere end de kan vinde med ret —»
Lavrans nikket.
«Det er saa, at Erlend har nogen ret i dette,» sa
han sagte.
Men Erling Vidkunssøn reiste sig:
«Jeg tror gjerne det — at almuen husker bedre de
faa mændene som steg op fra ringe kaar og blev her
rer — i sverdtid — end de usigelig mange som gik
under i svart armod og elendighet. Endda ingen blev
haardere herrer for smaafolket end disse — jeg tænker
det er om dem det ordet er først gjort, at frænde er
frænde værst. En mand skal være født til herre, ellers
blir han en haard herre — men er han vokset op i
barndommen mellom tjenere og tjenestekoner, da
skjønner han meget lettere, at uten smaafolket er vi
i mange maater hjælpeløse som børn alle dager, og
at for Guds skyld, men like meget for vor egen skyld,
burde vi tjene dem igjen med vor kundskap og verge
dem med vort ridderskap. Aldrig har endda et rike
kunnet holdes oppe uten der var stormænd som evnet
og vilde trygge med sin magt de ringeres ret —>

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0167.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free