Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
160
«Du kunde kappræke med bror min du, Erling,» sa
Erlend leende. «Men jeg tror at uttrønderne likte os
stormænd bedre før i tiden da vi førte sønnerne deres
paa hærtog, lot vort blod løpe i blanding med deres
over tiljerne og nugget sønder ringer og skiftet hær
fang med vore huskarler. — Ja, du hører, Kristin,
sommetider sover jeg med ett øre aapent, naar Sira
Eiliv læser i de store bøkerne.»
«Det gods som er med uret vundet, kommer ikke
til tredje arvingen,» sa Lavrans Bjørgulfssøn. «Har du
ikke hørt det, Erlend?»
«Vist har jeg hørt det!» Erlend lo høit. «Men set
det har jeg ikke —»
Erling Vidkunssøn sa:
«Det er slik, Erlend, at til herrer er de faa født,
men alle er født til at tjene; det rette herrevælde er
at være sine tjeneres tjener —»
Erlend flettet hænderne sammen bak sin nakke og
strakte sig, smilende:
«Det har jeg aldrig tænkt paa. Og ikke tror jeg
at mine landsæter har nogen tjeneste at takke mig for.
Endda, saa underlig som det er, saa tror jeg de liker
mig —.» Han gned kjælende kindet sit mot Kristins
svarte katunge, som var sprunget op paa hans skul
der og nu malende, med opskutt ryg, gik rundt om hans
hals. «Men min hustru her — hun er den tjenstfær
digste frue — endda dere har ikke aarsak til at tro det
— for her er tomme kander og krus, Kristin min!»
Orm, som hadde sittet tyst og fulgt mændenes sam
tale, stod straks op og gik ut.
«Husfruen har kjedet sig saa hun sovnet,» sa Haftor
smilende, «og skylden har dere — dere kunde latt
mig tale med hende i ro som har vet paa at tale
med fruer —»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
