Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
186
«Det har du ogsaa, Kristin — da du lovet at forlate
djævelen og hans verk. Djævelens verk er det som be
gynder i søt lyst og ender med at to mennesker er
som ormen og padden der stinger hinanden med tand.
Det lærte Eva, at da hun vilde gi sin mand og sin æt
det som Gud eiet, da bragte hun dem ikke andet end
utlegd og blodskyld og døden som kom ind i verden
da bror dræpte bror paa hin første vesle åkeren, hvor
torner og tidsler grodde i røiserne om de smaa tei
gerne —»
«Ja. Men du er prest, du,» sa hun som før. «Ikke
skal du hver dag friste at komme til enighet med en
anden om at ville,» hun skar i graat, «være taalmo
dig —»
Presten sa med et litet smil:
«Om den sak er uenighet mellem legeme og sjæl hos
hvert mors barn. Derfor er vigsel og brudemesse sat,
for at mand og kvinde skal faa hjælp til at leve, egte
hjon og forældre og børn og husfæller, som trofaste
og hjælpsomme følgesvender paa færden mot fredens
hjem —»
Kristin sa sagte:
«Det tykkes mig at det maa være lettere at vaake
og bede for dem som sover ute i verden end stræve
med sine egne synder —»
«Det er saa,» sa presten skarpt. «Men ikke tror du
nu vel, Kristin, at der har levet en vigselsmand som ikke
maatte verge sig seiv mot fienden, i det samme laget
han skulde ogsaa friste at verge lammene mot ul
ven —»
Kristin sa sagte og sky:
«Jeg hadde tænkt — de som færdes mellem hellig
dommer og raader over alle sterke ord og bønner —»
Gunnulf lutet sig fremover, stelte med varmen og
blev sittende med albuene paa knærne:
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
