Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - III
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
215
hvor ræd hun var for Gaute liten, saa hadde hun det
nu saa godt med ham. Han hadde været saa ræd for
at miste hende, hadde hun skjønt.
Vanskelig og vondt var det da at skulle tale til ham
nu — røre ved noget som kunde bryte freden og glæ
den mellem dem.
Hun stod ute foran stuedøren i den lyse sommernat,
da husfolket kom fra dansen. Margret hang ved farens
arm. Hun var klædt og smykket slik, at det vilde pas
set bedre ved et bryllupsgilde end til en dans paa lei
karvolden, hvor alle slags folk kom sammen. Men sted
moren hadde aldeles sluttet med at blande sig i møens
opfostring. Erlend fik raade som han vilde med sin
egen datter.
De var tørste, Erlend og Margret, og Kristin gik
efter øl til dem. Piken sat litt og pratet — hun og
stedmoren var gode venner nu, da denne ikke længer
forsøkte at lære hende. Erlend lo til alt, datteren snak
ket om dansen. Men tilslut gik Margret og hendes terne
op paa loftet for at lægge sig.
Manden blev ved at gaa og drive i stuen — strakte
sig, gjespet, men sa, han var ikke træt. Han f6r med
fingrene gjennem sit lange, sorte håar:
«Der var ikke stunder til det, da vi kom fra bad-
stuen — for denne dansen — jeg mener du faar ta og
skjære haaret mit, Kristin — slik kan jeg da ikke gaa
i helgen —»
Kristin indvendte, det var jo mørkt — men Erlend
lo og pekte op under ljoren; det var alt dag igjen. Saa
tændte hun atter lyset, bad ham sætte sig og bredte
en duk om hans skuldre. Mens hun klippet, rørte
han sig kjilent og 10, naar saksen kom nær hans
hals.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
