Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
272
sagte, «var det ikke fordi du hadde — hørt nogen —
rvgter — om hende?»
«Nei,» sa Simon som før. «Jeg hadde aldrig hørt
rygter om Kristin.»
Det blev avtalt at fæstensøllet skulde drikkes samme
sommer og bryllupet staa over paaske næste aar, naar
Ramborg var fyldt femten aar.
Kristin hadde ikke set hjemmet sit siden den dag
hun red bort fra det som brud — det var nu otte
vintrer siden. Nu kom hun tilbake i stort følge — med
sin husbond, Margret, fem sønner, barnedejer, terner,
svender og hester med reisegods. Lavrans var redet
dem i møte; de fandtes paa Dovre. Kristin hadde ikke
længer saa let til graaten som i sin ungdom, men da
hun saa sin far ride frem imot sig, randt hendes øine
fulde av taarer. Hun stanset sin hest, lot sig glide
av sadlen og løp sin far imøte, og da de møttes, fattet
hun om hans haand og kysset den ydmygt. Lavrans
sprang straks av hesten og løftet datteren op i sine
armer. Saa haandhilstes han med Erlend, der hadde
gjort som de andre og nu kom sin verfar imøte tilfots
og med ærbødig hilsen.
Næste dag kom Simon over til Jørundgaard for at
hilse paa sine nye frænder. Gyrd Darre og Geirmund
av Kruke var med ham, men deres koner var blit igjen
paa Formo. Simon vilde holde sit bryllup hos sig,
saa kvinderne hadde travlt derborte.
Møtet faldt slik ut at Simon og Erlend hilste hin
anden utvungent og frit. Simon var herre over sig
seiv, og Erlend var saa freidig og munter at hin tænkte,
han hadde vist glemt hvor de sidst hadde set hin
anden. Deretter gav Simon Kristin haanden. De var
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
