Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - V
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
275
bænken, og tvillingerne trillet ned under bordet og tok
paa at tumle derinde mellem folkenes ben — saa ut
og bort til hundene ved ovnen. Matro for de voksne
blev der litet av. Moren og faren snakket nok til dem
og bad dem sætte sig vakkert i ro, men børnene ænset
det ikke; forældrene lo ogsaa av dem hele tiden og
syntes ikke at ta deres uvæsen videre alvorlig — end
ikke da Lavrans i en temmelig hvass tone bad en av
mændene sine bringe rakkerne ned i stuen under, saa
folk kunde høre hvad de seiv sa her i loftet.
Husabyfolket skulde sove i høienloftet, og efter
maaltidet, mens mere drikke blev baaret frem for mæn
dene, tok Kristin og hendes terner børnene bort i en
krok for at klæ av dem. De hadde sølt sig slik til med
maten, at moren vilde vaske litt av dem. Men de smaa
vilde ikke vaskes, og de store skvettet vand, og alle
for de hit og dit i stuen mellem hvert plagg kvinderne
fik plukket av dem. Tilslut var de dog alle kommet
op i den ene sengen, men der blev de ved at staake og
tumle og puffe hinanden og le og hyle, og puter og
aaklær og laken blev slængt hit og dit saa støvet føk
og det lugtet høimo utover hele stuen. Kristin lo og
sa likesæl, at de var saa oprømte av det de var paa
et fremmed sted.
Ramborg fulgte sin fæstemand ut og gik med ham
litt bortimellem gjærderne i vaarnatten. Gyrd og Geir
mund var redet i forveien, Simon stod og sa godnat.
Han hadde alt foten i stigbøilen — da snudde han sig
igjen til møen, tok hende i sine arme og krystet det
spæde barn, saa hun klynket sagte og lyksalig ved det.
«Gud signe dig, Ramborg min — saa fin og fager
du er — altfor fin og fager til mig,» mumlet han ned
i hendes viltre krøller.
Ramborg stod og saa efter ham, da han red bort i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
