- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
281

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

281
des far trængte den store rusen indimellem det stadige
arbeide, de strenge faster han overholdt, og det stille
husliv med sine egne, som saa sin bedste ven og
støtte i ham.
Hun følte ogsaa at hendes husbond hadde aldrig
denne trang til at drikke sig drukken, fordi han la saa
litet baand paa sig, om han var aldrig saa ædru, men
han fulgte sine indfald støtt uten at gruble meget over
ret og uret eller hvad folk regnet for god skik og for
standige folks færd. Erlend var den mest maateholdne
mand i sterke drikke, som hun hadde kjendt — han
dråk for at slukke tørsten og for selskaps skyld, uten
at bry sig større om det.
Nu hadde Lavrans Bjørgulfsøn mistet det gamle gode
hjertelaget over ølskaalerne. Han hadde ikke det i sig
Iænger, som han trængte løse ut i rusen. Det var
aldrig kommet i hans sind at drukne sorgerne sine t
ovdrik, og det kom ham ikke i sinde nu — for ham
hadde det staat slik at med sin glæde skulde en mand
gaa til drikkebordet.
Med sine sorger hadde han søkt andetsteds hen.
Der var et billede som altid dæmret halvhusket i dat
terens sind — faren den nat da kirken brændte. Han
stod under krucifikset som han hadde berget ut, bæ
rende korset og støttende sig til det. Uten at hun
tænkte det klart ut, ante Kristin, at frygt for hendes
og hendes børns fremtid med den mand, hun hadde
valgt, og følelsen av hans egen magtesløshet her, var
tioget av det som hadde forandret Lavrans.
Denne viden gnaget dulgt paa hendes hjerte. Og
hun var kommet hjem, træt av den sidste vinterens
aro, av det letsind hvormed hun seiv hadde slaat sig
tilro i Erlends sorgløshet. Hun visste at han var og
blev ødsel, hadde ikke vet paa at stelle med gods,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0289.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free