- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
292

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - VI

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

292
Bedst retter du op skammen din, naar du hædrer og
hjælper den husbond som du seiv har valgt dig —»
Kristin hadde bøiet sig ned over sit fang, med hodet
i hænderne. Nu saa hun op, blek og fortvilet:
«Grumt var det av mig at si eder dette. Aa —
Simon bad mig, det var det eneste han bad mig om,
at jeg skulde spare eder for at faa vite det styggeste ~»
«Simon bad dig spare mig —,» hun hørte saarheten
i hans røst. Og hun skjønte, det var ogsaa grumt av
hende at si ham at en fremmed hadde skjønt, hun
kunde trænge mindes om at spare sin far.
Da satte Lavrans sig ned hos hende, tok hendes
ene haand mellem begge sine og la den over sit knæ:
«Grumt var det, Kristin min,» sa han mildt og sorg
fuldt. «God er du mot alle, barnet mit gode, men jeg
har skjønt det før ogsaa, at du kan være grum mot
dem du har altfor kjær. For Jesu skyld, Kristin, spar
mig for dette, at jeg skal trænge være saa ræd for dig.
At dette vildsindet dit skal bringe mere sorg over dig
og dine. Du sliter som en unghest det første den blir
bundet til bolken, der du er bundet med hjerterøtterne
dine.»
Hulkende seg hun ind til ham, og faren sluttet hende
tæt og fast i favnen. Slik blev de sittende længe, men
Lavrans sa ikke mere. Tilslut løftet han hendes hode:
«Svart er du blit,» sa han med et litet smil. «Der
ligger en duk i kroken — men du blir vel bare svartere
av den. Du faar gaa hjem og fli dig — det kan alle
se paa dig at du har sittet i fanget til smeden —»
Han skjøv hende blidt ut av døren, stængte den og
stod litt. Saa ravet han de skridtene bort til bænken,
sank ned og sat med nakken ind mot vægstokkene og
opvendt, forvridd ansigt. Han knuget av al magt en
haand ind mot hjertestedet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0300.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free