Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - VI
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
297
vant til at fylkes om kongen vor. Nu er han et barn
— og halve tiden i et andet land —»
«Ja. Stundimellem tænker jeg — intet er saa galt
at det er ikke godt for noget. Før i tiden, da kongerne
vore sprang som grahester — der var nok av gilde foler
at sætte paa; landsfolket trængte bare at kaare den
som bet bedst fra sig —»
Lavrans lo litt: «Aaja —»
«Vi taltes ved for tre aar siden, Lavrans Lagmans
søn, da I kom fra eders valfart til Skøvde og hadde
hilst paa eders frænder i Gautland —.»
«Jeg mindes, herre, I hædret mig med at søke mig
op —»
«Nei, nei, Lavrans, I trænger ikke være saa kur
teis —» den anden slog litt utaalmodig ut med haan
den. «Det blev som jeg sa,» mælte han mørkt. «Herre
sveinerne her i landet er der nu ingen som kan samle.
De holder sig frem som har bedst mathug — noget er
der endda i truget. Men de som kunde tråa efter at
vinde magt og rigdom paa slikt vis som der fulgte
hæder med før i fædrene vores tid, de kommer ikke
frem.»
«Det ser slik ut. Det er nu saan, at hæderen følger
høvdingens merke.»
«Da maa mænd mene, med mit merke følger liten
hæder,» sa Erling tørt. — «I har nu holdt eder unna
alt som kunde gjøre eders navn kjendt, Lavrans Lag
manssøn —»
«Det har jeg gjort saalænge jeg har været gift mand,
herre. Det blev jeg tidlig — min hustru var sykelig
og taalte litet færdes mellem folk. Og det ser ut som
ætten vor vil ikke trives her i Norge. Mine sønner
døde tidlig, og bare en av brorsønnerne mine levet til
voksen alder.»
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
