Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
317
lend ind, hvor han f6r i sysselen, de gildeste svarte
merrer, og han hadde nu et sto som var vakkert at
se paa ialfald. Ellers hadde Erlend Nikulaussøn brukt
at sætte fine og utenlandske navner paa ridehestene
sine: Belkolor og Bajard og slikt, men denne sa han
var saa gild at den trængte ikke slik prydnad — den
het bare Soten.
Erlend ærgret sig meget over at hustruen ikke vilde
følge med ham nogen steder. Syk kunde han ikke
merke at hun var — hun hverken daanet bort eller
brækket sig denne gangen, det saaes ikke paa hende
endda — og blek og træt blev hun vel av at sitte
inde støtt og grunde og ruge over hans misgjerninger.
Det var ved juletider — det kom til heftige trætter
mellem dem. Og nu kom ikke Erlend og gjorde av
bigt for sin hidsighet, som han altid hadde pleiet før.
Indtil nu hadde han altid trodd, naar der var uenighet
mellem dem, saa bar han skylden. Kristin var god, hun
hadde altid ret, og naar han iltrivdes og kjedet sig
hjemme, saa var det hans natur som var slik at han
blev træt av det gode og det rette, hvis han fik for
meget av det. Men denne sommeren hadde han mere
end en gang merket at verfaren gav ham medhold og
syntes at mene, Kristin lot det skorte paa hustruelig
blidhet og fordragelighet. Det faldt ham da ind at hun
var smaalig nærtagende og vanskelig tilgav ham smaa
synder som ikke hadde været saa vondt ment fra hans
side. Altid hadde han bedt om hendes tilgivelse, naar
han fik tænkt sig litt om — og hun hadde sagt at
hun tilgav, men bakefter hadde han faat se, at det var
gjemt, ikke glemt.
Saa var han meget hjemmefra, og nu tok han ofte
datteren, Margret, med sig. Møens opfostring hadde
altid været en kilde til uenighet mellem dem. Sagt
21 — Undset: Kristin 11.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
