- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
330

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - VIII

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

330
stund hun visste at hun gjemte dem i sit fang, hun
hadde elsket dem mens de plaget hende med uro,
tynget hende og skjæmte hende ut. Hun hadde elsket
deres smaa ansigter fra hun saa dem første gang, og
elsket dem hver time, mens de vokste og forandret sig
og blev mandige. Men ingen hadde rigtig elsket dem
med hende og glædet sig med hende — Erlend var
ikke slik, han holdt nok av dem — men Naakkve hadde
han syntes kom for tidlig, og de andre hadde han altid
ment var en for mange —. Det dæmret for hende
hvad hun hadde tænkt om syndens frugt, den første
vinteren hun sat paa Husaby — hun skjønte at hun
hadde faat smake dens bitterhet, om ikke slik som
hun hadde frygtet. Der var noget blit vrangt mellem
hende og Erlend den gangen, og det kunde visst al
drig rettes op.
Mor sin hadde hun aldrig staat nær, hendes søstre
hadde været smaabørn, da hun var voksen mø, leke
fæller hedde hun aldrig hat. Hun var fostret mellem
mænd, og hun hadde helt kunnet gi sig hen i at være
blid og bløt, for altid hadde der været mænd om hende
som holdt skjermende og vernende hænder mellem
hende og alt i verden. Nu syntes det hende saa rime
lig at hun seiv fødte bare sønner, fik svendbørn at
fostre med sit blod og ved sit bryst, elske og skjerme
og pleie til de blev saa store at de kunde træde ind
mellem mændene. Hun husket at hun hadde hørt om
en dronning som hadde det tilnavn Drengemoder. Hun
hadde vel hat et gjærde om sin børnestue av vagt
somme mænd —.
«Hvad er det nu, Kristin,» spurte faren stilt om en
stund.
Hun kunde ikke si ham dette. Saa mælte hun om en
stund, da hun kunde tale for graat:

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0338.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free