Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Husaby - VIII
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
334
i prestens haand og mælte sagte, men saa klart at de
fleste i stuen hørte det:
«Exsurrexi, et adhuc sum tecum.»
Der gik endda nogen brytninger gjennem kroppen,
og hans hænder famlet paa aaklædet. Sira Eirik blev
ved at holde ham indtil sig en stund. Saa la han var
somt vennens lik tilbake paa puterne, kyssets dets
pande og glattet haaret omkring, før han trykket igjen
øienlaag og næsebor, reiste sig og tok til at si frem
en bøn.
Kristin fik lov til at være med og sitte over liket
om natten. De hadde strakt Lavrans paa stråa oppe i
høienloftet, for der var mest rum, og de ventet mange
folk til vaakestuen.
Faren syntes hende usigelig skjøn der han laa, i
kjerteglansen, med det gyldentbleke ansigt blottet. De
hadde brettet svededuken ned for at den ikke skulde
bli tilsmudset av de mange som kom og vilde se liket.
Sira Eirik og sognepresten fra Kvam sang over ham
— denne var kommet op om kvelden for at si Lav
rans det sidste farvel, men hadde ikke truffet ham ilive.
Men allerede næste dag tok gjesterne til at ride i
gaarden, og nu maatte hun for sømmelighets skyld
lægge sig ned, siden hun ikke hadde været i kirken
endda. Nu var det hende som fik sin barnsseng redt
med silketepper og husets fineste puter. Vuggen fra
Formo blev laant hjem; der laa nu Lavrans unge, og
alle dagene gik folk ind og ut for at se hende og
barnet.
Farens lik blev ved at holde sig vakkert, hørte
hun — det var bare gulnet noget mere. Og ingen
*) Jeg vaagnet, og jeg er endnu hos dig. Ps. 139, 18.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
