Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I
Ragnfrid Ivarsdatter levet ikke fulde to aar efter sin
husbond, hun døde tidlig paa vinteren i 1332. Det er
langt fra Hamar til Skaun, saa paa Husaby spurte de
ikke hendes død før hun hadde ligget i jorden mere
end en maaned. Men ved hvitsøndagstider kom Simon
Andressøn dit; der var nu ett og andet at avtale mel
lem frænderne om arven efter Ragnfrid. Kristin Lav
ransdatter eiet nu Jørundgaard, og det blev da slik at
Simon skulde ha opsyn med hendes gods og ta mot
regnskap av hendes bønder; han hadde styrt sin ver
mors jordegods i dalen, mens hun sat i Hamar.
Netop ved denne tid hadde Erlend endel bry og
ærgrelse med nogen saker, som hadde baaret til
i sysselen. Høsten før hadde bonden paa Forbregd i
Updal, Huntjov, dræpt sin granne, fordi denne
hadde kaldt hans hustru troldkjærring. Bygdemændene
bragte drapsmanden bunden til sysselmanden, og Er
lend tok ham i forvaring paa et loft. Men da kulden
øket utpaa vinteren, lot han manden gaa løs mellem
sine svender. Huntjov hadde været med Erlend nord
i landet paa Margygren, og da hadde han synt stort
drengskap. Da Erlend sendte ind skrivelse om Hun
tjovs sak og bad om landsvist for ham, stillet han
ogsaa manden i det vakreste lys, og da Ulf Haldors
søn stillet borgen for at Huntjov skulde møte i rette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
