- Project Runeberg -  Kristin Lavransdatter / Husfrue /
363

(1920-1922) [MARC] [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

363
Visselig hadde hun faaten god død — Simon hadde set
hendes lik og sa, det hadde tyktes ham et merkelig syn.
Hun var blit saa fager i døden; hun var jo en kone paa
nær de tre snese aar og hun hadde jo allerede i mange
aar været meget furet og rynket i ansigtet — men det
var blit aldeles forandret, forynget og glattet ut, hun
hadde rent set ut som en ung kvinde der sov. Nu var
hun blit stedt til hvile ved sin husbonds side; dit hadde
de ogsaa ført Ulvhild Lavransdatters levninger kort tid
efter farens død. Over gravene var lagt en stor stenhelle
som tvedeltes av et vakkert uthugget kors, og paa et
slynget baand stod skrevet et langt latinsk vers som
prioren i klostret hadde digtet — men Simon kunde
ikke huske det ordentlig, for han skjønte ikke stort av
det sprog.
Ragnfrid hadde hat et hus for sig seiv i den gaarden
oppe i byen, hvor klostrets proventsfolk bodde — en bod
og ovenpaa et vakkert loftsrum. Der bodde hun alene
med en fattig bondekone som hadde git sig ind hos
brødrene for en ringe betaling, mot at hun skulde gaa
en eller anden av de rikere proventskvinder tilhaande.
Men ialfald det sidste halvaaret hadde det nok været
Ragnfrid som tjente den anden, for enken — Torgunna
het hun — hadde været skrøpelig, og Ragnfrid pleiet
hende med stor kjærlighet og omhu.
Sidste kvelden hun levet hadde hun været til natsang
i klosterkirken og efterpaa inde i ildhuset i provents
gaarden; hun kokte en god suppe med noget styrkemid
del i og sa til de andre kvinderne som var derinde, at
denne vilde hun gi Torgunna, saa haabet hun konen
skulde være saa frisk imorgen, at de kunde følges til otte
sangen. Det var det sidste nogen saa Jørundgaardsenken
i live. De kom ikke til mattin, hverken hun eller bondeko-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 13:28:17 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/kristin/2/0371.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free