Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
368
«Det ligner det guldneste som fru Helga paa Gimsar
pleiet bære til høitids —»
«Ja der er meget guld det andet likt,» svarte møen
kort.
Kristin laaste sit skrin og blev staaende med hænderne
støttet paa det forat Margret ikke skulde se, hvor de
skalv.
«Margret min,» sa hun sagte og blidt — maatte stan
se, men saa samlet hun al sin styrke:
«Margret min, jeg har angret bittert — aldrig var jeg
fuldglad i nogen glæde, endda min far tilgav mig av hele
sit hjerte alt som jeg hadde brutt imot ham — du vet
det at jeg syndet meget mot mine forældre for din fars
skyld. Men jo længer jeg lever og jo mere jeg lærer at
skjønne, desto tyngcre blir det for mig at mindes at jeg
lønnet deres godhet med det jeg voldte dem sorg. Mar
gret min — din far har da været dig god i alle dine leve-
dager —»
«Du trænger ikke være ræd, mor,» svarte piken. «Ikke
er jeg din rette datter; du trænger ikke være ræd at jeg
skal drage i din skidne serk eller stige i dine sko —»
Kristin vendte sit harmgnistrende ansigt mot steddat
teren. Saa klemte hun korset som hun bar om halsen
haardt i sin haand og bet i sig de ord som laa hende paa
tungen.
Hun gik til Sira Eiliv med dette samme kveld efter
vesper, og hun stirret forgjæves efter et tegn i prestens
aaSyn _ var der allerede hændt en ulykke, og visste
han det? Hun husket sin egen forvildede ungdom og
hun husket Sira Eiriks aasyn som intet røbet, mens han
gik mellem hende og hendes troskyldige forældre, med
hendes syndige hemmelighet nedlaast i sin barm — og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
